ligninger med skumfiduser

Byg dine ligninger

Det der med at mestre ligninger kan godt være lidt af en udfordring. Vores matematikunderviser Carina deler med jer, hvordan hun gør arbejdet med ligninger mere håndgribeligt ved at bygge.

Når børn skal til at lære ligninger, skal de også til at forholde sig til ubekendte faktorer (x). Dette kan være en udfordring. Ved at bygge ligninger bliver det mere håndgribeligt for børn, hvad det egentlig vil sige at skulle finde X.

For at bygge ligninger er alt du har brug for:
  • 2 små skåle
  • skumfiduser
  • Papir og tuscher

Det er vigtigt at børn ved, hvad formålet med at løse en ligning er. Når ligninger skal bygges bliver X’et repræsenteret af en skål, som det ses på billedet.

   ligninger2

 

Hvordan bruger man så metoden?

Eksempel på ligning: 2x = 4 ( se billede ovenfor)

I ovenstående ligning er 4 repræsenteret med skumfiduser, og 2X er repræsenteret med to skåle. Begynder man at dele skumfiduserne ud i de to skåle vil man komme frem til at x er 2.

Ligningerne kan bygges ud fra allerede lavede opgaver f.eks.. 2x + 6 = 10 (se billede nedenfor). Det er en god måde til at få forståelsen af, hvordan man løser en ligning fra start til slut. Man kan også få børnene til at bygge ligningerne ud fra egen fantasi – det er især godt til at skabe forståelse af, at der skal være ”ligevægt” på hver side af lighedstegnet (=).

 

ligninger3

 

Hos ElevAkademiet oplever vi, at det for eleverne bliver mere håndgribeligt, når de kan flytte rundt med skumfiduserne – det skaber bedre forståelse for, hvad der faktisk sker. Dette gælder både når vi skal dele 4 ud i to skåle, men også når vi eksempelvis skal trække 6 fra på hver side af lighedstegnet (=), for at få X til at stå alene.

Hvem henvender denne metode sig til?

Du kan bygge ligninger med dine børn, når de begynder at have om ligninger i skolen, men det er også en god måde at komme “back to basic”, hvis du fornemmer at dit barn i udskolingen, har svært ved at forstå ligninger. Sværhedsgraden kan varieres hvilket gør metoden god til både mellemtrin og udskoling.

 

God fornøjelse!

 

Har i brug for flere sjove alternativer til, hvordan matematikken kan blive mere håndgribelig? Se hvordan vi dividerer med slikkepindsmetoden her eller lær brøkregning med pizzabagning her.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.