Det skal dit barn lære i 0.klasse

Mange børn står overfor en skolestart, og det kan som forælder være svært at finde rundt i alle de ting, som ens barn skal lære. Derfor har vi gjort det nemt for jer, og samlet de essentielle emner som der skal læres i 0.klasse. Vi giver jer samtidig indblik i, hvordan I støtte jeres barns faglige udvikling, og derved giver dem en optimal skolestart.

Dansk

1. Gengiv fortællinger

I 0.klasse skal dit barn lære at kunne genfortælle en historie. I kan sammen øve dette ved at læse en godnathistorie, og bagefter lade barnet fortælle hvad historien handlede om. I skal øve jer på at tale om, hvornår historien var mest spændende, hvordan den startede og sluttede, hvem hoverpersonen var, og hvad barnet syntes om historien.

2. Rim og remser

Dit barn skal kunne eksperimentere med rim (mus-hus) og kunne lytte sig frem til, hvornår et ord rimer. Dette kan I træne gennem rim og remser, der findes mange gode børnerim. En klassiker er Halfdan Rasmussens rim og remser ellers anbefaler vi bogen Monsterskolen
Af Bo Odgård Iversen og Stine de Paoli.

3. Alfabetet og bogstavlyde

I 0.klasse skal dit barn lære alfabetet. Når I lærer alfabetet er det vigtigt at vide, at det at lære alfabetet har to grundlæggende fokusområder. For det første skal dit barn lære at koble et symbol til et navn. Eksempelvis at formen for “A” hedder A. Som det næste skal dit barn lære om bogstavernes lyde. Det skal de, fordi de senere skal sætte bogstaverne sammen til ord. Derudover skal der trænes skrivning, barnet skal lære at holde rigtigt på en blyant, og lære at skrive bogstavernes former.

4. Ord og sætninger

Efter at bogstavlydene er på plads, skal dit barn i gang med at læse og skrive små sætninger. Det kan eksempelvis være “My så en ko”. I kan starte med at træne dette ved at skrive titler på tegningerne, som barnet laver. Derudover skal I have fat i nogle læsebøger på biblioteket, det skal selvfølgelige være lette bøger med et lavt lixtal (2-5)

Matematik

1. tallene 1-10

Først skal der være helt styr på tallene 1-10. Barnet skal koble en bestemt mængde til et bestemt symbol, eksempelvis kobles fem blyanter til symbolet 5. Barnet skal vide at tallet 8 er større end tallet 5. I kan øve dette ved at trække et talkort, og finde antallet som står på kortet. Eksempelvis trækker barnet tallet 3, og skal bagefter finde 3 bamser.

2. mønstre

Barnet skal i 0.klasse øve sig på at kunne genkende og gengive mønstre. Det kan I træne ved at skiftes til at lave mønstre med M&M’s. Når den ene har lavet et mønster, eksempelvis rød-grøn-gul, så skal den anden afkode mønstret og fortsætte det.

3. størrelser

Barnet skal kunne genkende forskellige figurer og deres størrelser. Her skal barnet kunne sorterer, og finde de figurer som er ens, men blot i forskellige størrelser. I kan træne det ved at klippe forskellige figurer ud, og bagefter sortere dem som passer sammen i bunker, eksempelvis den samme trekant i forskellige størrelser osv.
Det er vigtigt at dit barn lærer at genkende disse figurer: kvadrat, firkant, trekant og cirkel.

Lad os udfordre dit barn!

Vil I sikre jer at jeres barn kommer godt fra start? Så kontakt os i dag, og book en ung og kvalificeret underviser, som kommer en gang i ugen og udfordrer jeres barn. Læs mere her

Skriv et svar