Gør matematikken håndgribelig med julebag

Opskrift til udregning, bagning og spisning!

Julen står for døren, og det betyder ferie, hygge og hjemmetid. Vi har her lavet et forslag til en hyggelig aktivitet, hvor du og dit barn kan bruge matematikken på en håndgribelig og sjov måde, mens I tæller ned til juleaften.

 

Tryk på billedet for at finde en printvenlig version af vores opskrift på sprøde pebernødder med et twist. Blandingsforholdene er nemlig ‘hemmelige’ og bliver først synlige, når du og dit barn har løst regnestykkerne sammen.

Når I har udregnet ingrediensernes blandingsforhold, er I klar til at gå i køkkenet. Her vil dit barn se resultatet af jeres regnearbejde, og I får lejlighed til at få en snak om forholdet mellem kilo og gram og deciliter og millimeter, mens dit barn kan være med til at veje ingredienserne af, og duften fra jeres opgaveløsning og julebag til sidst spreder sig.

Du kan selv finde flere børnevenlige opskrifter og ændre talværdierne til regnestykker for at kombinere hygge, sjov og læring derhjemme.

Klar, parat, regn og bag!

 

Pssst, hvis I vil være sikre på at lykkes som peberkagebagere, er her den komplette opskrift og opgaveløsning, så I kan eftertjekke jeres svar, før I hopper i forklæderne:

 

Voldte nogle af regnestykkerne problemer? I kan se vores serie med regnearter lige her: Lær at gange med to-cifrede tal og Sådan dividerer du.

Har du set vores andre opskrifter? Gør matematikken endnu mere spiselig med vores matematiske æblekageopskrift og vores matematiske pandekageopskrift.

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, så modtager du automatisk vores matematiske opskrifter direkte i din indbakke.

Comments 2

  1. Pingback: Sådan gør du matematikken spiselig - ElevAkademiet

  2. Pingback: Matematisk pandekageopskrift - ElevAkademiet

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.