Guide til at forstå og tackle digital mobning

Digitale medier har både positive og negative potentialer

Digitale medier er en integreret del af børn og unges hverdag. Børnene bruger dem til alt fra planlægning af aftaler, videnssøgning, underholdning og vedligeholdelse af venskaber. Og de har aldrig kendt til andet end et liv omsluttet af de digitale medier. Medierne indeholder en række positive egenskaber, der skaber muligheder for børn og unge, og hjælper til at give dem en grad af selvstændighed og frihed. Men på de digitale platforme som Facebook, Instagram, Ask.fm, diverse spil-fora og YouTube findes der mange spillere og ikke altid et sæt spilleregler, som alle ved, hvordan man følger. Dermed kan medierne potentielt også blive arena for sårende adfærd og negative oplevelser.

Hvad er digital mobning?

Mobning, der foregår gennem de elektroniske medier som mobiltelefoner og computere, kaldes digital mobning. Ifølge en undersøgelse fra Børnerådet fra 2015, har over en femtedel af de danske elever i 7. klasse været udsat for denne type mobning. Dansk Center for Undervisningsmiljø har foretaget en undersøgelse, hvor børn og unge med egne ord fortæller, at mobning: gør ofrene kede af det, kan fremkalde fysiske reaktioner som hovedpine og ondt i maven, påvirker ens lyst til at gå i skole samt gør det svært at koncentrere sig om skolearbejdet, fordi tankerne fylder så meget.

 

Når mobningen ikke er afgrænset til eksempelvis skolegården eller klasselokalet, men i stedet foregår i børnenes online fællesskaber, kan det være svært for lærere og forældre at få adgang til at følge med i, hvad der sker.

 

Hvad kan man så gøre som forælder? En stor del af at tackle og forhåbentligt på sigt at kunne undgå digital mobning starter med at forstå, hvad det er, og hvordan det foregår.

 

Hvordan adskiller digital mobning sig fra traditionel mobning?

Mobning ikke er et nyt fænomen, men medierne giver mobningen nye muligheder for at kunne finde sted.

Her er fem essentielle måder, den digitale mobning adskiller sig fra den traditionelle mobning, vi kender:

 

  1. Kommunikation via digitale medier kan krydse tid og rum. Det betyder, at digital mobning kan foregå alle døgnets timer og kan invadere privatsfæren, fordi den nu kan finde sted, mens man befinder sig i hvad der normalt skal være ens trygge rammer derhjemme. Selvom ens elektroniske apparater har en sluk-knap, er mobbeofferet bevidst om, at eksempelvis hadefulde beskeder vil dukke op igen, så snart mobilen eller computeren tændes igen. Det kan give følelsen af, at mobningen er ustoppelig og umulig at undslippe.

 

  1. Med digital mobning følger der et potentielt stort publikum. Det er svært at kontrollere, hvad der bliver videresendt på nettet, og derfor kan mobningen hurtigt nå ud til mange. Dermed kan digital mobning føles meget offentlig, og når alle potentielt kan følge med, kan tabet af kontrol føles forstærket.

 

  1. De digitale fodspor, vi alle efterlader, når vi benytter os af internettets tjenester, kan gøre det svært for offeret at komme videre pga. frygten for, at noget vil dukke op til overfladen igen.

 

  1. Den, der mobber, kan forblive anonym og kan mobbe uden fysisk at befinde sig det samme sted som offeret. Det kan medføre en ekstra usikkerhed.

 

  1. Nogle tilfælde af digital mobning er ikke altid intentionelle. Eksempelvis kan noget, der er ment som en joke, opfattes helt anderledes af modtageren, pga. skriftsprogets begrænsninger, som kan lede til misforståelser.
Hvordan bruges medierne til at mobbe?

For at forstå, hvordan medierne i dag kan bruges til mobning, er det vigtigt at være bevidst om alle mediernes potentialer – ikke blot hvordan de kan misbruges. Når man bibeholder et fokus på mediernes alsidige brugspotentialer, og hvordan de også muliggør den gode kommunikation, kan man netop fremme den gode adfærd og komme den negative til livs.

 

Vi hjælper her med en oversigt over, hvordan børn og unge kan bruge og misbruge de digitale medier:

 

Mobiltelefonen
  • Positive potentialer: Mobiltelefonen giver gode muligheder for at holde kontakten med vennerne med sms’er og opkald. Den gør det også muligt for børnene at tage og sende billeder og videoer til hinanden samt høre musik, spille spil og være online. Mobilen kan give dit barn mere frihed og selvstændighed.
  • Muligheder for misbrug: Nogle kan bruge opkald og sms’er til at sende trusler eller chikanere andre. Man kan misbruge mobilens kamera til at tage og sende ydmygende billeder af andre eller filme andre blive drillet og ydmyget og dele det med andre på deres telefoner eller på internettet.

 

Facebook Messenger, Ask.fm, Skype, What’s App
  • Positive potentialer: Via chatprogrammer, hvor man kan sende og modtage beskeder uden tidsforskydelse, kan man chatte med sine venner online, selv mens man laver andre ting på computeren.
  • Muligheder for misbrug: Når man chatter, er det muligt at skrive eller videresende grimme ting, der er fremme ved modtageren med det samme. Nogen kan også logge sig ind på en anden persons bruger, hvis de har deres oplysninger, og videresende hadefulde beskeder til deres kontakter, mens de udgiver sig for at være dem.

 

Chatrummet
  • Positive potentialer: Chatrum muliggør, at børn og unge fra hele verden kan chatte med hinanden. Måske kan man lære et helt nyt sprog eller blive god til engelsk. Man kan mødes i et forum, hvor man kan chatte enten på skrift eller med lyd om fælles interesser. Det kan være en god måde at få nye venner på eller snakke om ting, der måske er svære at snakke om, når man sidder over for nogen.
  • Muligheder for misbrug: I chatrum er det muligt at sende grimme eller truende anonyme beskeder. Flere brugere kan også gå sammen om at nedgøre en bruger. Det er også muligt at udgive sig for at være en anden for at få adgang til personlige informationer, de kan misbruge til videresendelse af ting eller afpresning.

 

Gaming sites eller fora
  • Positive potentialer: Når man gamer online, kan man chatte eller snakke med lyd på, mens man spiller med andre spillere rundt omkring i hele verden.
  • Muligheder for misbrug: Når man spiller med andre, man sidder beskyttet bag sin skærm, og det hele går lidt hurtigt, kan nogle komme til at kalde andre grimme navne eller komme med nedsættende bemærkninger. Det er også muligt, at nogle spillere bliver ved med at slå ens karakter ihjel eller nedgøre spillere, de synes er dårlige, eller har som mindre erfaring.

 

Email

Positive potentialer: Pr. email kan man sende elektroniske breve, billeder og andre filer hurtigt og gratis til folk i hele verden.

Muligheder for misbrug: Gennem emails er det muligt at sende hadefulde eller truende beskeder samt videresende stødende indhold eller computervirusser. Andre kan hacke sig til at få adgang til en andens bruger for at videresende personlige mails eller slette mails.

 

Webcamet

Positive potentialer: Med et webcam kan man tage billeder eller optage videobeskeder. Man kan være i stand til at se og tale med nogen gennem sin computerskærm, også nogen, der bor på den anden side af jorden.

Muligheder for misbrug: Webcamet kan misbruges til at lave og sende upassende eller stødende visuelt indhold. Børn og unge kan blive presset/overtalt til at sende upassende webcam-indhold.

 

Sociale netværkssider

som Facebook, Instagram, Ask.fm, personlige hjemmesider, YouTube.

Positive potentialer: På sociale medier kan man socialisere med sine venner eller få nye venner online. Man kan lave sin egen personlige hjemmeside og brugerprofiler, hvor man uploader og laver sit eget indhold. Børn og unge kan udfolde sig kreativt, poste billeder, videoer og musik. Man kan finde brugbart, oplysende og underholdende videomateriale og lave og uploade sit eget.

Muligheder for misbrug: På sociale medier er det muligt at uploade grimme kommentarer og ydmygende billeder og videoer af andre. Man kan logge ind på en anden persons profil, hvis man får adgang til oplysningerne, og sende uvenlige beskeder, slette informationer eller offentliggøre private ting. Større grupper kan nedgøre andre eller holde dem uden for et fællesskab. Man kan oprette fake-profiler, hvor man udgiver sig for at være en anden, eksempelvis for at kunne mobbe, chikanere eller få en anden person i problemer.

Hvordan kommer man digital mobning til livs?

Som netop skitseret, indeholder de forskellige medieplatforme en masse gode muligheder for børn og unge, men også måder hvorpå disse muligheder kan misbruges. Det er vigtigt at tage en snak med dit barn om mediernes forskellige potentialer. På den måde er I forberedt, hvis dit barn skulle blive udsat for negative oplevelser, og samtidig lærer du dit barn, hvordan man viser omtanke over for andre på de digitale medier.

 

Tal eksempelvis med dit barn om, hvordan han eller hun bruger internettet og telefonen. Vi hjælper her med nogle råd til den gode adfærd på internettet, og hvordan dit barn kan reagere, hvis han eller hun møder den dårlige adfærd fra andre.

 

Den gode internetadfærd
  1. Respekter altid andre. Tænk over hvad du skriver online, og hvilke billeder du sender. Send aldrig noget, du selv ville blive ked af at modtage.
  2. Send ikke en besked, når du er vred.
  3. Husk at alt, hvad man sender online, potentielt kan blive offentliggjort og forblive online for altid.
  4. Giv ikke dit kodeord til andre og giv kun dit mobilnummer og andre oplysninger om dig til dine næreste venner.
Reager rigtigt på mobning
  1. Hvis mobningen foregår online, skal du ikke holde igen med at bruge ‘Blokér’-knappen og rapportere chikanen til det pågældende website. Orienter dig om, hvor du gør dette på forhånd. Tal med en voksen om, hvad der er sket.
  2. Gør ikke gengæld eller svar på hadefulde beskeder. Sig det til en voksen.
  3. Gem beviserne, så du kan vise, hvad der er sket, til en voksen, og I kan snakke sammen om det.
  4. Støt offeret og sig det til en voksen, hvis du ser andre blive mobbet på nettet.

 

Børnenes egne råd til hvordan voksne kan hjælpe til at digital mobning kan undgås:

I DCUM’s rapport om digital mobning fremlægger børn og unge selv deres råd til, hvordan man kan undgå digital mobning:

 

  • Forældre skal tale med deres børn om gode netvaner tidligt, før dårlige vaner bliver dannet.
  • Forældre skal på forhånd tale med barnet om, hvordan man kan håndtere digitale konflikter og mobning.
  • Forældre skal tidligt og ofte med snakke med deres børn om, at det er okay at skille sig ud, og at forskellighed er godt. På den måde kan børn lære at stå imod et pres om at skulle være som de andre. Samtidig lærer de at acceptere andre børn, som de er.
  • Forældre skal have et bedre kendskab til de digitale platforme, så de opnår en større forståelse for de steder, deres børn færdes.
  • Forældrene skal involvere sig i deres barns digitale færden og spørge ind til hans eller hendes dag – både i skolen og på internettet.
  • Som forælder skal man huske, at man er rollemodel for digital adfærd. Børn lægger mærke til og bliver påvirket af voksnes sprogbrug på nettet.
  • Der skal være klasseregler for, hvordan man opfører sig på nettet, og hvordan man ikke opfører sig.
  • Elever i grundskolen skal undervises i webetik, så de ved, hvad det betyder, når man skriver noget stødende på nettet, samt hvilke konsekvenser det kan få for den, det går ud over.
Vil du vide mere?

Er du interesseret i at modtage guides som denne direkte i din indbakke? Så skriv dig op til vores nyhedsbrev lige her.

Læs og download også vores guide om cybersikkerhed her.

 

 

Kilder:

  • Department for Children, Schools and Families (DCSF) Guidance for schools on preventing and responding to cyberbullying
  • DCUM’s Rapport om digital mobning: “Hvordan har du haft det på internettet i dag?”
  • EMU’s intro og baggrundsinformation til børn på mellemtrinet om cybermobning

Skriv et svar