Få styr på begrebet “læringsstile”

Du har helt sikkert hørt om “læringsstile” før. Men hvor stammer begrebet egentlig fra og hvordan skal det forståes? I det sidste årti har der været stor fokus på læringsstile. Mange lærere, forældre og skoleledere har fået den forståelse af læringstile som værende kasser, hvori børn sorteres alt efter om de lærer bedst auditivt, taktilt, kinæstetisk osv. Sidste år skrev vi en række indlæg om de forskellige læringsstile og hvad de betyder.

De mange læringsstile er baseret på Howard Gardners terori om de syv intelligenser. Howard Gardners teori skal ikke omsættes til læringsstile, men er blot en udredelse af hvordan hjernen fungerer. Sidenhen er hans teori blevet grundlaget for diskussioner, illustrationer og læringsteorier,  der alle prøver at redegøre for hvad læringsstile er, og hvordan vi kan tildele hver enkelt barn en læringsstil.

En forkert forståelse kan mindske barnets læring

Læringsstile er blevet et stort begreb. Men det kan have konsekvenser for barnets læring hvis begrebet ikke forståes og benyttes korrekt. Vi mennesker har brug for at putte ting i kasser for at kunne forstå verdenen. Men ser vi på hjernens kompleksitet, er det umuligt at tildele børn forskellige læringsmarkater. I værste tilfælde vil den enkelte elev blive tildelt en konkret læringsstil. Lad os antage, at en lærer tildeler et barn den taktile-læringsstil, altså at barnet lærer bedst gennem følesansen. Så vil forældre, lærere og andre voksne omkring barnet forsøge at tilrettelægge læringen gennem opgaver der udelukkende tager udgangspunkt i den taktile læringsstil. Dette er en fejl. Vi mennesker lærer gennem stimuli, og hjernen har brug for mange forskellige slags stimuli for at lagre informationen i langtidshukommelsen.

Lad ikke læringsstile begrænse din opfattelse af et barn

Selvom man nogle steder stadig tester og undersøger barnets læringsstil, så lad jer ikke begrænse af denne test. Man kan ikke opfange et menneskes kompleksitet ved at give dem en test eller et spørgeskema omkring hvordan de bedst lærer/arbejder.

Det er ikke altid barnets opfattelse af sin egen læringsstil, der er den rigtige

En del af problematikken herunder er, at vi ikke kender os selv så godt som vi tror. Den måde et enkelt barn fortrækker at lære på, er ikke nødvendigvis den måde som barnet lærer bedst. Opfattelsen af ens egen læring, kan også afhænge af faget. Eksempelvis kan et barn have en bestemt opfattelse af sin læringsstil i matematiktimerne, og en helt anden i dansktimerne.

Kan vi så slet ikke bruge læringsstile til noget?

Ser vi bort fra kritikken. Kan lærere benytte de forskellige læringsstile på en måde, som gavner eleverne. Daniel Willingham, som er professer ved University of Virginia har udgivet en artikel,  hvori han beskriver, at læringsstile kan gavne den enkelte elev, hvis de benyttes som inspiration istedet for en komplet handleplan for barnet.  Hos ElevAkademiet benytter vi læringstilsbegrebet som et pejlemærke, der afspejler elevens foretrukne arbejdsmåde. Denne arbejdmåde benyttes som inspirationen, når lektionerne planlægges. Derudover kan vi på baggrund af vores erfaringer med privatundervisning konkludere, at hvert barn er et komplekst individ, hvis læringsstil ikke kan kortlægges gennem test eller spørgeskemaer.  Det er noget den enkelte privatlærer arbejder med gennem en skræddersyet undervisning, som løbende tilrettelægges.

Hvordan kan vi tilrettelægge undervisning til den enkelte elev, hvis vi ser bort fra læringsstile?

Vores erfaringer siger, at den bedste måde at tilrettelægge undervisningen til den enkelte elev er, ved at observere og arbejde med eleven over en længere periode, for på den måde, at kunne danne sig et indtryk af elevens personlighed og tankegang. Vi lærer hurtigt hvilke elever, der har brug for små pauser, fast struktur eller forskellige typer af aktiviteter. Noget der kendetegner vores undervisning er, at lektioneren ikke er ens, der er stor variation i strukturen og opbygningen af lektionerne. Dette skal medvirke til, at hver elev stimuleres gennem forskellige indtryk, aktiviteter og opgaver. Det skal gøre det lettere for den nye faglige viden, at blive lagret i langtidshukommelsen og på den måde gå fra information til viden hos det enkelte barn.

Hvis du vil have flere tips og gode råd så husk at følge ElevAkademiet facebook

Skriv et svar