Styrk dit barns sprogudvikling

I børnehaven er dit barns sprogudvikling i fuld gang. Når et sprog udvikles, udvikles det gennem kommunikationen med andre, derfor er din rolle som forælder yderst vigtig i dit barns sprogudvikling.

Et veludviklet sprog er vigtigt, fordi det giver dit barn et godt ståsted, når han eller hun starter i skole og bliver introduceret for stavning og læsning. Det er samtidig vigtigt for barnets sociale liv. Det er vigtigt at blive forstået og kunne udtrykke sine følelser og tanker.

Nogle børn udvikler deres sprog senere end andre, men det betyder nødvendigvis ikke, at de ikke opnår samme sprogkundskaber som andre børn, de er blot lidt langsommere. Vil I vide mere om årsagen til sen sprogudvikling, så kan i læse her .

Der er mange ting, du som forælder kan gøre for at støtte dit barns sprogudvikling. Her får I en metode til at sætte fokus på sproget, når I læser godnathistorier.

Dialogisk læsning

Dialogisk læsning handler, som ordet fint beskriver, om at læse sammen.

Først skal i vælge den bog I vil læse sammen. Ta’ på biblioteket og lad barnet vælge en stor stak med bøger, som I låner med hjem. Når I så om aftenen skal i gang med at læse en af bøgerne, kan I følge disse retninger.

Før I starter med at læse

– Skal du som forælder have læst borgen, på den måde kan du allerede have gjort dig tanker om, hvilke samtale emner I kan tage op, mens I sammen læser i bogen.
– Præsenter bogen for dit barn: vis forsiden og bagsiden, tal om hvem der har skrevet bogen. Lad barnet fortælle om de billeder, som er på bogens omslag. Tal om, hvad I tror at bogen handler om.

Under læsning

Stil spørgsmål til dit barn undervejs. Når dit barn stiller spørgsmål, så brug tid på at forklare.
Når I har læst bogen en gang, så læs den igen. Denne gang er det barnet, som fortæller historien.

Efter læsning

– tal om historiens handling. Brug de ord, som bogen indeholder.

Aktivitet til efterlæsningen:

Læs eksempelvis eventyret “De Tre Bukke bruse”. Gå derefter ind i stuen, eller udenfor. Byg jeres egen bro, og udfør historien. En skal være bukke bruse, og en anden trolden. Sig replikkerne, og afslut med en fangeleg.

I kan downloade eventyret her

Skal vi hjælpe jer?

Skal vi hjælpe dit barn, med at få et bredt, forståeligt og sammenhængende sprog. Så er vores førskole undervisning, måske noget for jer. Læs mere om det her

Skriv et svar