TAG TESTEN – Ved dit barn, hvad der sker ude i verden?

TEST DIG SELV OG DIT BARN I UGEN DER GIK

Verden kan føles kæmpestor, og det kan være svært at følge med i det hele eller finde ud af, hvor man skal starte. Men der er mange gode grunde til, at det kan være godt at være informeret om nogle af de helt aktuelle ting, der sker, og det, der bliver talt om i Tv-avisen og Nyhederne. Og så er det måske også lidt nemmere at snakke med i skolen eller endda svare på lærerens spørgsmål  (eller vinde Quiz Battle og Trivial Pursuit selvfølgelig).

Vi har samlet seks highlights fra ugen, der gik, så du og dit barn sammen kan teste, om I har styr på, hvad der sker i verden derude og få nogle gode snakke i børnehøjde om nogle af de forskellige aktuelle dagsordener, der ellers kan være lidt svære at finde rundt i eller forstå.

 

1) En ny, lille prins er blevet født i England. Men hvad hedder Englands kronprins?

A) Prins Charles

B) Prins William

C) Prins Harry

 

2) En af USA’s tidligere førstedamer er død 92 år gammel. Hendes egen søn har også været præsident – faktisk lige før Obama. Men hvad hed ham, der var præsident i USA fra 2001 til 2009?

A) Bill Clinton

B) George W. Bush

C) George Washington

 

3) Forud for et historisk topmøde mellem Sydkorea og Nordkoreas ledere, har Sydkorea slukket de højtalere, der i flere år har spillet musik og nyheder ind over grænsen til Nordkorea. Hvad hedder Nordkoreas leder?

A) Kim Jong-il

B) Kim Jong-un

C) Kim Il-sung

 

4) Den 24. april er der valg i Grønland. Et af de helt store emner op til valget har været, om Grønland skal løsrive sig fra Danmark. Men hvad hedder det fællesskab, Danmark og Grønland er med i sammen?

A) Risfællesskabet

B) Riskfællesskabet

C) Rigsfællesskabet

 

5) Den franske præsident er i de her dage på officielt statsbesøg ved den amerikanske præsident Donald Trump. Men hvilket navn, der kunne lyde lidt som en kage, har den franske præsident?

A) Emmanuel Macron

B) Francois Spandauer

C) Sarah Bernhardt

 

6) G7-landene har besluttet sig for at holde lidt mere øje med, hvad Rusland foretager sig. G7-landene er de syv førende industrilande. Men hvilke lande er med i G7?

A) USA, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Kina, Danmark, Norge.

B) USA, Kina, Rusland, Canada, Tyskland, Frankrig, Storbritannien.

C) USA, Tyskland, Japan, Canada, Italien, Storbritannien, Frankrig.

 

Hvor mange rigtige fik I derhjemme?

Svarene finder du nederst her i indlægget.

 

Vil du gerne modtage mere som dette, der kan hjælpe jer med at få nogle gode, oplysende snakke derhjemme? Så skriv dig op til vores nyhedsbrev lige her.

 

Svar

1) A: Englands kronprins hedder Charles. Hans mor Dronning Elizabeth har siddet på tronen lige siden 1952. Det er 66 år, og det gør hende til den ældste nulevende monark. Derfor er Prins Charles heller ikke blevet kronet til konge endnu og står altså som første arving til den britiske trone.

2) B: George W. Bush var amerikansk præsident fra 2001 til 2008. Det var altså ham, der var præsident, før Barack Obama tog over. George W. Bushs far har også engang været præsident, og han hedder faktisk næsten det samme, nemlig George Bush.

3) B: Nordkoreas leder hedder Kim Jong-un, og han bliver også kaldt ‘den store efterfølger’ af det nordkoreanske folk. Kim Jong-uns far Kim Jong-il blev kaldt ‘Den kære leder’, og hans far blev kaldt ‘Den store leder’. Nordkorea er et meget lukket land, og Sydkorea har prøvet at oplyse den nordkoreanske befolkning om verden udenfor ved at placere store højtalere lige ved grænsen, der sender popmusik og nyhedsudsendelser.

4) C: Fællesskabet, som Danmark og Grønland har, kaldes Rigsfællesskabet. Grønland, og faktisk også Færøerne, er nemlig en del af det danske rige. De har dog en grad af selvstyre, så de selv har ansvar for en del beslutninger.

5) A: Frankrigs præsident hedder Emmanuel Macron. Han er lige blevet valgt som præsident for et år siden og er medlem af det franske socialistparti. Emmanuel Macron og Donald Trump er ikke helt enige om alt, og mens Macron er på besøg i USA skal de blandt andet tale sammen om Nordkorea, forhold til Rusland, konflikten i Syrien, cybersikkerhed og klimaet.

6) C: G7 er en gruppe, der består af nogle af de rigeste nationer i verden, nemlig USA, Tyskland, Japan, Canada, Italien, Storbritannien og Frankrig. Landene mødes en gang om året, hvor de taler om store aktuelle politiske problemer i verden. Det, der bliver besluttet på de her møder, har ofte stor betydning for resten af verdenen.

 

Skriv et svar