Sådan er en dag på MakerCamp

Af Asbjørn, MakerCamper & MakerPaper-journalist 
“Undervisningen føles slet ikke som skole”

Vi bliver som sædvanligt vækket med Star Wars musik, som er mega fedt, fordi man bare har glædet sig så meget til næste dag. Vi bliver vækket kl. halv otte, så skal man i bad, og derefter er der serveret lækker, frisk morgenmad. Efter morgenmaden er der timer, hvor man enten har undervisning i Scratch, Lego Mindstorms, GameMaker eller Arduino. Jeg var på GameMaker, hvor vi lavede fede platformspil. Undervisningen føles slet ikke som skole, fordi man kan mærke lærernes engagement på så højt et niveau.

 

“…hvis dit barn ikke ringer hjem, er det nok fordi, han hygger sig så meget”

Efter timerne med stamhold og undervisning er det tid til super lækker frokost, hvor vi får en masse forskelligt. Det kan for eksempel være pita, sandwich eller rester fra lasagne. På hele campen får vi mad i en top høj kvalitet. Jeg var ude og hjælpe til i køkkenet og lagde med det samme mærke til den høje kvalitet af råvarer. Efter frokost er der fælles aktiviteter, hvor vi for eksempel leger life-size Pac-Man, stratego med computerspilsfigurer eller vandkamp. Når aktiviteten er slut om eftermiddagen, er der undervisning indtil kl. 16, hvor vi så får mobiltid i to timer indtil aftensmad. Og hvis dit barn ikke ringer hjem, er det nok fordi, han hygger sig så meget, at han ikke har tid. Jeg ringede for eksempel først til min mor efter fire dage, fordi jeg skulle have hjælp med en server. Man kan også spille computerspil eller lave videre på sit eget projekt. Lærerne er som regel til stede og kan hjælpe selvom det ikke er i undervisningstiden.

 

“Dagene flyver afsted”

Kl. 18 er der aftensmad, hvor vi for eksempel får lasagne, pita, pasta eller frikadeller. Til alle måltider er der masser af salat og andet lækkert tilbehør. Efter maden har vi fri indtil kl. 22, hvor vi skal i seng. Nogle gange er der aftenaktiviteter som dataløb, Space Battle eller Lan, hvor alle spiller sammen. Dagene flyver afsted, og pludselig skal man hjem igen.

 

Asbjørns otte hurtige om MakerCamp
  • MakerCamp bliver afholdt i sommerferien og i efterårsferien
  • MakerCamp varer en uge fra mandag til fredag
  • Alle lærerne er studerende til dagligt
  • Lærerne er mega fede, motiverende og inspirerende
  • På MakerCamp får man venner for livet
  • Der er altid tid til, at man kan have det sjovt og lave fælles aktiviteter, som er rigtig gode for sammenholdet
  • Det er fedt, at der er så mange samlet med samme interesse for teknologi
  • MakerCamp kan klart anbefales

 

 

Download hele MakerPaper lige her

 

Og læs alt om MakerCamp og tilmelding her.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.